Fine line

Kollektionen består af tre designs, alle udsprunget af samme geometriske grundprincip. Fine, ultralette nylonlinjer bevæger sig i en ubrudt bevægelse omkring fingeren og tegner en elegant og nærmest svævende skulptur i luften - som et lille stykke moderne arkitektur.

Med en vægt på under et halvt gram føles ringene næsten vægtløse. De kan minde om et sirligt papirklip i deres lethed, men er skabt til at modstå hverdagen.  

Ringene 3D-printes i nylon ved hjælp af innovativ teknologi, der giver stor præcision og minimal materialeanvendelse. Hver ring indfarves efterfølgende i hånden for til sidst at begive sig ud i verden og måske lande på din finger.